Quantcast
Channel: Karina, Author at Veganer.nu
Viewing all articles
Browse latest Browse all 107

Café Blå (København)

$
0
0

Café Blå på Nørrebros Blågårdsgade er super hyggelig og helt sin egen – og laver mad der er intet mindre end velsmagende og smuk!

veganer.nu-cafeblå

Vi er næppe de eneste, der var tæt på at knibe en tåre, da det gik op for os, at en af de første – og hyggeligste – spillere på den grønne restaurationsscene, Café N, for nyligt lukkede. Hvem skulle dog tage over og hvordan ville det blive?

Det ved vi nu! Vi har nemlig besøgt den klædeligt istandsatte og meget hyggeligt indrettede Café Blå, der bød os indenfor med masser af grønne planter, puder og lys.

At det bare var en almindelig, regnvåd onsdag formiddag var ikke just til at mærke – der var fulde huse, og de madglade gæster kom i en lind strøm, mens vi gnaskede os igennem det lækre menukort.

Veganer.nu-cafe-blåVi varmede op med husets lækre burger, som kan vælges i to versioner; henholdsvis med karrytofu og portobellosvamp. Vi valgte sidstnævnte, hvilket vi bestemt ikke skulle fortryde – den propfyldte, men alligevel delikate burger var harmonisk komponeret med blandt andet en blød, hjemmebagt bolle, masser af babysalat, syltede rødløg, bønnespirer, agurk, mayo og stegte stykker af dybt velsmagende portobellosvamp, der med sin mørke smag spillede lækkert op af de søde rødløg og de sprøde grønsager.
De store, velfriterede pommes frites og en fræk urtemayo gjorde burgeren godt og passende selskab, mens den lille skål sprøde, men meget neutralt smagende coleslaw ikke var uundværlig.

veganer.nu-cafeblåDet næste spiselige indslag var allerede ved første øjekast en sand lækkerhedsbombe – det er nemlig på smuk vis lykkedes Cafe Blå at komponere en brunchtallerken, der på en og samme gang er virkelig velspækket og samtidig delikat. Der spilles både på farve og smag, og man kommer godt omkring i morgenmadsuniverset på denne fine tallerken. Vi lagde ud med den kraftige, bløde og velsmagende ratatouille, der dog i sig selv var en anelse skarp på tomaten, men som fik skønt modspil af husets megalækre edamamepesto, der var både fed og fræk. Derefter tog vi hul på den smukke kikærtevaffel-anretning med frisk og mild rødbede-peberrodsspread og en halv perfekt moden avokado – en rigtig dejlig kombination, som vakte kulinarisk begejstring ved bordet.
veganer.nu-cafeblåVaflen var i øvrigt så tilpas neutral i smagen, at den også fungerede rigtig godt sammen med både den grove og syndigt smagende chokonøddespread og den vanilleforkælede blommemarmelade – hvis man da ikke puttede det på det lækre, hjemmebagte brød. Marmeladen peppede også den meget milde chia-blåbærgrød gevaldigt op, og manglede man herefter stadig lidt til den søde tand, blev man hjulpet godt på vej af de citronmarinerede æblekugler uden overraskelser og et par lækre daddelstykker, som var tilpas seje og med en dejlig chokoladesmag.

Nu er vi jo suckers for smørrebrød, så Cafe Blås take på smørrebrød skulle naturligvis også prøves. Der bydes på to af slagsen, nemlig ét med avocado og ét med kartoffel. Kartoffelmaden bredte sig på en bund af urtemayo og sprøde, klædelige rødbedechips på toppen og var ganske lækker omend relativt ordinær, mens avocadomaden med selskab fra en lækkert kraftig tomatpesto, syltede rødløg og grønsagschips balancerede lige på stregen i et velsmagende helhedsindtryk.

veganer.nu-cafeblåSom afsluttende bemærkning lukkede vi den dejlige spiseoplevelse på Café Blå af med en fyldig og frisk salat, der næppe efterlader folk sultne. Her var både rød spidskål med quinoa, bagte peberfrugter, syltede rødløg, edemamepesto, rødbede-peberrodsspread, hummus, avocado, gnavegrønt og dejligt rugbrød til at sikre mætheden – og på en ret så sund måde endda!

Som det måske skinner igennem i ovenstående, er et besøg hos Café Blå en rigtig lækker oplevelse, og vi mener slet ikke, at stedet har fået nok anerkendelse for den lækre mad, de tilbyder; kvalitet og velsmag ligger i den høje ende af caféskalaen – ikke mindst fordi langt størstedelen af maden er hjemmelavet og der lægges vægt på æstetikken i hver anretning. Det kan både ses og smages!

Rammerne er knaldhyggelige, personalet søde og opmærksomme, og selv servicen er fin; der er tænkt over detaljerne i anretningerne, og resultatet er smukt og appetitligt – her har cafémadslooket lige fået et pænt nøk opad! Det 100% veganske menukort er dejligt varieret med nogle superlækre valgmuligheder, som gør det særdeles tillokkende at komme igen – og igen.

Veganer.nu-cafe-blå

 

Hvor? Blågårdsgade 17, 2200 København N

Hvor meget? Burgers med fritter og mayo 125 kr., brunchtallerken 125 kr., smørrebrød 39 kr./75 kr., salat 79 kr.

The post Café Blå (København) appeared first on Veganer.nu.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 107

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine