Quantcast
Channel: Karina, Author at Veganer.nu
Viewing all articles
Browse latest Browse all 107

Den mad, vi deler (bog)

$
0
0

Asta Just Schack er ikke just nybegynder indenfor kogebogsudgivelser, og denne hendes 4. plantebaserede kogebog mangler da heller ikke hverken opfindsomhed eller grønne lækkerier! For at få det optimale ud af bogen skal du dog kunne abstrahere fra forfatterens insisteren på at bruge honning.

Den mad, vi deler

Blandt Asta Just Schacks tidligere udgivelser finder man labre og ret så anderledes kogebøger som Plantemadder og Mit Grønne Morgenbord, og Den mad, vi deler slutter sig på fineste vis til perlerækken af lækkerier, som hun indtil videre har præsteret.

Den mad, vi delerMed en indledning, der superærligt fortæller forfatterens egen historie om hvad man vel kan kalde et madtraume, rulles bogens fokus oprigtigt og åbenhjertigt ud. Mad kan – og bør – være en gave pakket ind i nydelse, nærvær, helbredelse og hygge, og det kan opskrifterne i Den mad, vi deler hjælpe godt med til i vores kulinariske hverdag.

For mig har det være meget vigtigt at forstå, at maden helbreder mig, gør mig stærkere, giver mig jordforbindelse og er betingelsen for mit liv.

Den mad, vi deler kommer virkelig godt omkring comfort food – eller hyggemad, som vi kalder det hos Veganer.nu! Således rundes barndommens klassiske hyldeblomstsaft og andre basisopskrifter, som oser langt væk af overskud trods det relativt lave tidsforbrug. Sunde sager som grove og fyldige måltidssalater, lunende simreretter og bastante supper flankerer siderne sammen med lettere ambitiøse pastaretter, en god mængde perfekte ledsagere til picnic-hygge i det fri og frække søde sager.  Man fornemmer hele tiden, at forfatteren stringent holder sit fokus på nærvær og nydelse, hvadenten det er i tilberedningen eller spisningen.

Der er noget groundende ved simreretter, der får lov til at pirre alle næser i huset, så man virkelig kan gå og glæde sig til måltidet.

Den mad, vi deler

Bogen igennem bydes der på en skøn blanding af retter der kan laves på få øjeblikke, retter der kræver tid og kærlighed, retter der er perfekte til at dele og retter der bliver allerbedst, hvis man laver dem sammen. Igen er fokusset ikke til at tage fejl af, og vi kommer rundt til alle verdenshjørner; fra Korea til Mexico og fra Grækenland til Italien.

At bage pandekager er en af mine yndlingsaktiviteter, når det kommer til at finde jordforbindelsen og tage det hele i et lidt lavere tempo.

På billedsiden er det som med Asta Just Schacks tidligere udgivelser appetitvækkende fotograferingskunst og realistiske anretninger, bogen domineres af. På charmerende maner hyldes det rustikke; her er skår i tallerkenerne og uperfekte serveringer, der giver følelsen af at være inviteret ind i et landmandskøkken i en opdateret og plantebaseret version – ganske herligt!

Den mad, vi delerMens det fine lille kapitel om den noget oversete disciplin sankning giver endnu et plus til Den mad, vi deler, er det svært ikke at blive en kende irriteret over forfatterens insisteren på at foreslå brugen af honning i rigtig mange af retterne. Honning – eller biprodukter i øvrigt – er og bliver aldrig vegansk og efter vores mening ej heller plantebaseret.

Lige bortset fra denne ene – omend ret gennemgående – svipser er der dog ingen fingre at sætte på denne fine og inspirerende familiekogebog, der fejrer den gode smag og det hygsomme, der følger med veltillavet mad serveret i de rette rammer.

Forlag: Muusmann Forlag
Forfatter: Asta Just Schack
Antal sider: 200
Udgivelsesdato: 01-03-2021

DELTAG I KONKURRENCEN OG VIND BOGEN!
– vi har 2 eksemplarer til vores søde, trofaste følgere!

FOR AT DELTAGE SKAL DU GØRE DETTE;

1) like vores konkurrenceopslag på Facebook
2) skrive i en kommentar til opslaget, hvem du vil invitere på en ret fra bogen
3) (Valgfri) ‘Synes godt om’ Veganer.nu, så vi kan lave endnu flere af disse konkurrencer i fremtiden <3

Vinderne trækkes lørdag d. 6/3-21.

Skulle du ikke være blandt de heldige vindere, eller kan du bare ikke vente med at få fingrene i bogen, kan du ved at bruge rabatkoden “delemad” hos Muusmann Forlag få hele 20% indtil d. 20/3-21!

The post Den mad, vi deler (bog) appeared first on Veganer.nu.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 107

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine